Skriv dit forslag her

Klik på 'Skriv en besked'. Når du har skrevet dit navn og din e-mailadresse, skal du skrive følgende: Hvad er forfatterens/illustratorens navn? Hvad er bogens titel? Er vedkommende kandidat til forfatterprisen eller illustratorprisen? Hvorfor synes du, at netop denne bogs forfatter eller illustrator fortjener prisen?
Skrevet af Sandra, d. 03-03-2010
ja ein chat unter http://www.coldtube.com
E-mail:
Skrevet af Annelise Arndal, d. 25-01-2010
Jeg vil gerne nominere Christoffer Boserup Skovs bog
Sebastian og skrivemaskinen til børnebogs prisen 2009.
E-mail:
Skrevet af Mikkel Friis-Holm Ottosen, d. 19-01-2010
Jeg vil gerne nominere Mette Finderup for ungdomsromanen ‘Blink’, til forfatterprisen. Dels har den et spændende og troværdigt persongalleri af helt almindelige unge mennesker, som dem man møder i det rigtige Danmark, og som forfatteren formår at skrive mundrette realistiske replikker til, uden de virker slangramte eller bare dumme. Dels er det imponerende, hvordan hun formmæssigt kan samle så mange forskellige tråde og lave noget, der på en gang er en novellesamling, men også er en roman med godt 20 forskellige hovedpersoner uden at ryste på hånden undervejs.
Hvert eneste kapitel er spændende og vedkommende, og sammenlagt danner bogen et billede af en moderne unge, der gudskelov har nøjagtigt de samme typer problemer, jeg selv sloges med, da jeg var ung, selvom de på overfladen kan virke så sikre på sig selv.
Det er en bog, man både kan have stor glæde af at læse som stort barn, der er nysgerrig på alt det, der venter. Som ung, der står midt i det. Eller som voksen, der trænger til at blive mindet om, hvordan det er at være ung, og hvordan den forbandede kærlighed gennemsyrer alt og alle i de år. Jeg holder især af kapitlet om pigen, hvis verden nærmest går under, da hendes mor kommer til at sende den gigantiske stak af kærestebreve, hun i terapeutisk hemmelighed har skrevet til en fyr, der ikke aner, hvem hun er.
E-mail:
Skrevet af Jørgen Bloch-Poulsen, d. 17-01-2010
Jeg vil gerne indstille Christoffer Boserup Skov: Sebastian og skrivemaskinen.
Det er en letlæst, kærlig, livsklog bog, som man bliver glad og eftertænksom af at læse. Både som idehistoriker og som bedstefar er jeg imponeret.
E-mail:
Hjemmeside:
Skrevet af Rikke Villadsen, d. 15-01-2010
Den bedste billedbog der udkom i 2009, er "en spændende historie" af Martin Glaz Serup og Cato Thau-Jensen.

Udover at være et ganske frækt nybrud i børnebogsgenren, er den et fremragende eksempel på et lige og inspirerende samarbejde mellem forfatter og illustrator. Her får tegneren i den grad lov til at digte med.

Da jeg havde læst den højt for min 5-årige, gik der et stykke tid i tavshed. Ikke for langt, ikke for pinligt, bare en rar stund uden ord eller rastløshed. "Men mor", siger han så efter sin lange tænkepause, "det er da ikke en rigtig historie". "Hvordan rigtig?" spørger jeg, og så sidder vi begge to og grubler videre.
Martin Glaz Serup har ganske enkelt fået os til at tænke over hvad en historie er, og hvad litteraturen også kan. Han får det gjort så enkelt og nærværende, at man ikke er i tvivl om at børn også kan bruge litteraturvidenskab til noget. Senere da jeg selv blev lidt klogere, (talte med én der er hjemme i de der faglige termer) kunne jeg fortælle sønnike om det metapoetiske greb, og om hvordan historien ved at pege på sig, også peger udover sig selv og ud på alt det andet, og også peger på idealismen i og ønsket om udvikling for børnelitteraturen. Det tror jeg ikke, han forstod et klap af.

Vi læste bogen igen, og begyndte selv at sætte ord og historier på billederne. Og kiggede langt tid på de to børn, og deres begreb om verden. Med fine strøg, sarte farver, grafisk stærke kompositioner bliver billederne bare ved at vokse og vokse. Cato åbner for betydninger, er følsom og tilstede, men aldrig mere end at der er plads til os. Vi bare kigger og kigger, og vi undersøger nysgerigt collagen. "Er det en rigtig fisk?" Ja hvad er udklip og hvad er malet af en kunstner. Her kan samtalen igen komme ind på hvad der er "virkeligt" og hvad der peger på det "virkelige". Som et lille børnefilosofisk eksperiment.

I en moderne vestlig kultur som vores, med al den børnekulturelle POWWOW og ramasjang og skinger tuttelitut, er en fin og poetiske enkelhed et nødvendigt pusterum. Det har Martin Glaz serup og Cato Thau-Jensen givet os med deres smukke bog.
Tak.
E-mail:
Hjemmeside:
Skrevet af Klara, d. 14-01-2010
Mit forslag ville nok være 'Ritas venskab', som er skrevet af Lilja Scherfig og illustreret af Otto Dickmeiss. Bogen handler om en pige og en dreng, hvis venskab bliver sat på en prøve. Den er rigtig sød og varm.
Sproget er varieret og forståelig for børn, og illustrationerne er farvestrålende og fulde af liv.
En utrolig sød børnebog, der fortjener en pris :)
E-mail:
Skrevet af Mette Finderup, d. 07-01-2010
Jeg håber virkelig, Strid kommer i betragning til årets illustratorpris med sit mesterværk 'Strid'. Uden meget andet end lydord udvikler han små fortællinger med en iboende poesi, der får voksne mennesker til at sidde med uforklarlige tårer i øjnene (f. eks.mens den store gule kat vandrer tyst igennem sneen med Strid på ryggen), mens børnelæserne ivrigt bladrer og forklarer og er fuldstændig opslugt. Bogen fungerer på begge planer, og det er en stor bedrift at lave en bog på hele 160 sider, som en ild-i-røven 3-årig af sig selv tager frem og bladrer fra ende til anden, mens han mumler andægtigt for sig selv.
Stilarten varierer igennem bogen og viser, at Strid kan og vil meget, meget andet end at tegne krumme agurker og alligevel er der en gennemgående sprød tone, hvad enten han tegner forladte tanks i snepaladser eller undrende næsehorn, der bliver sparket i røven.
Bogen er et festfyrværkeri af hittepåsomhed, varme og galskab. Den bryder grænser mellem tegneserie-medier og den klassiske billedbog. Den er godt håndværk og kunst pakket ind i ét.
E-mail:
Hjemmeside:
Skrevet af Kit A. Rasmussen, d. 07-01-2010
Jeg vil (også) gerne indstille Anita Krumbachs "Et mærkeligt skib" til Kulturministeriets forfatterpris.
Det vil jeg, fordi sproget er godt og stramt - det sidder tæt, og der er hverken et ord for meget eller et for lidt.
Fordi handlingen er rørende og rammer et sted, der gør ondt.
Men mest af alt fordi, da jeg begyndte at læse, stod Elo lyslevende foran mig. Han stod der og krævede opmærksomhed. Uanset hvor hurtigt eller langsomt jeg læste, blev han bare hængende, med sit lille smil, og nægtede at gå. Tog overhovedet ikke imod mine hints.
Faktisk var jeg en lille smule lettet, da sidste side var vendt. Nu kunne jeg endelig slippe for Elos klistrende tilstedeværelse.

Men Elo ser ikke den slags ting; han er stadig hos mig.
Og faktisk er han heller ikke helt nem at slippe.
E-mail:
Skrevet af Jane Dyrhave, d. 06-01-2010
Jeg vil helt klart anbefale Rikke Dyrhave Nissen's bøger "Hvor er Tyven" og "Jul i Juli". Det er letlæsningsbøger, som børn i 1. til 3. klasse kan have stor glæde af. De er sjove og spændende selvom de er lette at læse - og så er de inspireret af forfatterens egne oplevelser. Helt klart læseværdige bøger!!! Illustratoren Mette-Kirstine Bak har en enkel og farvestrålende streg som gør billederne levende!
E-mail:
Skrevet af Lone Munksgaard Nielsen, d. 06-01-2010
Jeg vil gerne foreslå Flemming B. Jeppesen til Illustratorprisen for billedbogen "Farfars vilde gås" udgivet på Klematis i 2009. Allerede forsiden er helt fantastisk med et svimlende kig ned over skyerne og gæssene samt landet og vandet nedenunder. Flemming B. Jeppesen viser også i denne bog, at han er en meget klassisk illustrator men alligevel helt sin egen, bla. rummer hvert billede så mange detaljer, at man kan opdage nye ting, hver gang man kigger i bogen. Man kan næsten høre gæssene, når han tegner dem, og sidst i bogen hvor gåsen sidder med ved bordet og spiser gåsesteg, er servietterne anbragt på tallerkenerne som små stykker sammenfoldet himmel med stjerner, der er ved at lette. Jeg synes, Flemming B. Jeppesen har fortjent Illustratorprisen for denne bog og hans øvrige produktion.
E-mail:
Skrevet af Sisse Karen Ibsen, d. 05-01-2010
Tove Krebs Lange: Flyt så den sutsko! Høst & Søn, 2009

Jeg indstiller billedbogen “Flyt så den sutsko”, fordi bogens tekst er helt - helt! - enkel og samtidig fortæller en intens historie om grænser og overgreb - og om at flytte sig hen til det sted, som passer én bedre.

Bogen har også fortjent en pris, fordi Tove Krebs Langes illustrationer er klare, underspillet morsomme og sine steder stille skrækindjagende. Alt i alt et lille mesterværk!
E-mail:
Skrevet af Thomas Gissel, d. 04-01-2010
Christoffer Boserup Skov, Sebastian og skrivemaskinen, 2009

Jeg vil gerne indstille ”Sebastian og skrivemaskinen”, som er noget så sjældent som en filosofisk spændingsroman for børn og unge. Bogen er original, fordi den præsenterer børn og unge for filosofiske spørgsmål som fx ”Hvad er en god handling?”, ”Findes der en fri vilje?” og ”Hvad er forskellen mellem tro og viden?”.

Bogen handler om Sebastian på 11 år, der får en gammel skrivemaskine. I bedste Kierkegaard-stil finder han et mystisk kort i skrivemaskinen med et filosofisk spørgsmål. Sebastian begynder nu at interessere sig for, hvordan han skal svare på spørgsmålet og hvem der har skrevet det. De bringer ham vidt omkring, og han finder flere mystiske spørgsmål – alt sammen skrevet på en måde, så de 8-12-årige kan følge med og bliver fanget. Det er, modsat Sofies verden, uden svære ord, årstal og andet svært.

Udover en spændende historie og fortræffelige filosofiske spørgsmål, er der en hjemmeside knyttet til bogen. Her kan man gå ind og diskutere filosofi med bogens hovedpersoner og andre læsere – det er da nytænkning og filosofi 2.0 i praksis!

”Sebastian og skrivemaskinen” er udgivet på Det Andersenske Forlag.
E-mail:
Skrevet af Christine Christensen, d. 04-01-2010
Min fucking familie af Ina Bruhn.
En velskrevet, medrivende, provokerende og ikke mindst fantastisk morsom ungdomsbog. Ina Bruhn er efter min mening én af Danmarks allerbedste ungdoms-forfattere. Hendes bøger læses igen og igen og rummer en umiddelbar og kontant identifikationsmulighed for den ellers besværlige målgruppe - unge fra 14 og op. Hun fanger deres sprog og tanker, deres ønske om fastholdelse og løsrivelse, deres kulsorte syn på os "fucking voksne" lige på kornet. Altid solidarisk med de unge, men med en substans der bevirker, at der er noget at komme efter, både for den, der selv står midt i malstrømmen og den, som har fået fast grund under fødderne igen.
Bogen handler om Christoffer, der er døbt Nina, født i en pigekrop. Han hader sin krop og alle omkring ham. Hans familie er på overfladen pæn, rig og velfungerende, men under overfladen lurer dæmonerne og en sand skelet-tsunami vælter ud af alle sprækker, da familien er samlet til mormoderens fødselsdag.
Bogen er drevet af Christoffer/Ninas bidende sarkasme og aldrig svigtende røntgensyn, der spider de tilstedeværendes sølle eksistens på den absolut mest nedværdigende måde. Den er sjov og barsk og fantastisk - en klar vinder :)
E-mail:
Skrevet af Benni Bødker, d. 03-01-2010
Jakob Martin Strid: Strid. Gyldendal, 2009

Bedste bog skrevet på dansk? Tja, skrevet er den vel ikke ligefrem. Der er i hvert fald ikke mange ord ud over onomatopoietika som ”BRROOM” og ”RRRR”, og om det er en billedbog, en graphic novel eller noget helt tredje er vel et åbent spørgsmål. Men derfor vil jeg alligevel pege på Jakob Martins Strids seneste udgivelse, der simpelthen sprudler af kreativt overskud.

Vi er langt fra den satiriske side af Strid og ovre i et poetisk landskab, som han hidtil ikke har dyrket i så rendyrket form som her. Vi begynder med Strid, der sætter ud på eventyr i en gul sportsvogn, og ender med at han hopper på hovedet i seng. Imellem disse to stationer er en art jordomrejse, der fører fra junglens dybeste hemmeligheder til Antarktis og en efterårsbrun skov. Hvis det er en rejse, er den tilsyneladende uden mål eller med, hvor det ene indfald tager det andet, og den ene begivenhed afløser den forrige uden større sammenhæng.

Glem alt om plot eller udvikling i konventionel forstand, for her er der ingen helte, skurke og intriger. Undervejs på den forunderlige ekspedition åbenbarer der sig måske alligevel en form for mening. En hyldest til eventyret og drømmene. Men også til det almindelige og ordinære, som her får et næsten fortryllet skær.

Kun få magter som Jakob Martin Strid at skildre hverdagens velkendte trivialiteter, så det fremstår som magiske steder, bag hvilke eventyret hele tiden gemmer sig, hvis bare man ser efter. Det gør Strid, og i hans univers mødes en opdateret udgave af Jules Vernes tekniske vidundere og nysgerrighed over for verdens hvide pletter med Alice i Eventyrlands surreelle logik og sære landskaber i en sødmefuld eventyrverden, der aldrig bliver sentimental.

E-mail:
Hjemmeside:
Skrevet af jens jensen, d. 02-01-2010
Anders Vægter Nielsen & Mikkel Larris: Lines store dag, Mellemgaard, 48 sider, tværformat, farveillustreret

Anders Vægter Nielsen har skrevet en god bog for piger på 4-7 år, der med Mikkel Larris’ tegninger som underlag fortæller en historie om Line, der får sin ønskede trampolin i fødselsdagsgave. Hun hopper og hopper i trampolinen, indtil hun kommer helt op til månen, som hun snakker med og henter ned på jorden for en tid.

Det handler om at glæde sig til noget, om at glæde sig over noget og om at miste og savne, men respektere den andens livsomstændigheder.

Det er en utraditionel børnebogstekst, i den forstand at den er litterær og sprogligt ambitiøs. Det er tydeligt, at forfatteren har et sprogpædagogisk sigte. Der anvendes en del gamle danske ord og vendinger, som børn på den alder ikke kender, og som de derfor skal have forklaret af forældrene, som læser bogen med dem. Teksten er finurlig, overraskende og sjov.

Tegningerne illustrerer teksten meget direkte og sympatisk, oftest i mørke farver.
E-mail:

Nyeste kommentarer

16.01 | 11:39

et bud på kunne være K. B. Andersens tur tilbage til Helvede i Den forkerte død (hellere den end den rigtige!) som sprogtligt og indholdsmæssigt er en oplevelse

...
06.01 | 15:58

kom så i gang

...
24.11 | 20:15

Tillykke! Nu er du godt i gang med kommentarer på din hjemmeside. Husk at fortælle om det til familie og venner. Rigtig god fornøjelse
Mvh. 123hjemmeside.dk

...
28.02 | 15:03
Børnebogspriser 2009 har modtaget 19